![]()
Eliteidræt på Gefion
Vær idrætsudøver på eliteniveau og tag din
studentereksamen samtidig
- på normal tid og normale vilkår
Er du idrætsudøver på højt plan? Og opfylder du adgangskravene til gymnasiet?
Gefion Gymnasium samarbejder med Team Copenhagens Eliteidrætsakademi om et gymnasieforløb for eliteidrætsudøvere på normal tid og normale vilkår. Din gymnasiehverdag bliver tilrettelagt, så den både kan rumme din undervisning, din idrætstræning og din lektielæsning.
"Det er en fantastisk
mulighed at dyrke atletik på højt niveau,
samtidig med at man tager en gymnasial uddannelse."
Det er Team Copenhagen, der udvælger elite-idrætseleverne. Gefion sørger for at friholde to morgener og evt. også fredag eftermiddag til træning, og vi indgår i et tæt samarbejde med Team Copenhagen, så vi i et vist omfang kan tage hensyn til stævner og træningsophold.
Fra skoleåret 2010 omfatter ordningen tre sportsgrene: Fodbold, atletik og håndbold. Team Copenhagen Eliteidrætsakademi samarbejder med tre københavnske klubber (B.93, Sparta og Ajax) om den daglige træning, men du kan godt samtidig være tilknyttet en anden klub.
"Jeg får rigtigt meget ud af
morgen-træningen,
jeg er også meget mere frisk,
når jeg kommer i skole tirsdag og torsdag."
Du får en mulighed for at få en studentereksamen, mens du udvikler dit idrætstalent. Til gengæld forventer vi, at du også udviser den disciplin i dine studier, som dygtige idrætsudøvere udviser i forhold til deres idræt. Ellers kan kombinationen af eliteidræt og gymnasieliv ikke lykkes.
Du kan se mere om ordningen og samarbejdet med Team Copenhagen på Team Copenhagens hjemmeside, eller du kan kontakte Team Copenhagen for nærmere oplysninger: Thomas Bøgh, tlf.: 3366 3981, e-mail: tsb@teamcopenhagen.dk.
"Der er et supergodt
sammenhold
i klassen og med de andre atleter."
