5. Samfundsfag A, Naturgeografi B, Matematik B
Samfundsfaglig studieretning
Natur og samfund
Mange samfund er prægede af deres naturgeografiske omgivelser, som bestemmer økonomi, handel, struktur og politik. De forskellige former for sammenhæng mellem klima, globalisering, politik og sociale forhold er oplagte emner at beskæftige sig med i denne studieretning og nøglen til en mere nuanceret og komplet forståelse af verden.
Du kommer fx til at arbejde med
- Hvad betyder olie og andre naturressourcer for magtfordelingen i verden, krige og konflikter?
- Hvordan kan konflikter løses - hvilke midler og aftalemuligheder har man?
- Hvorfor er det så svært at samarbejde om at bekæmpe den globale opvarmning?
- Kan vi producere mad nok til alle uden at ødelægge jorden og vandressourcerne? Hvad sker der, hvis fødevarepriserne stiger eksplosivt?
I studieretningsfagene kommer du til at
- arbejde med jordens dynamik, kredsløb og begrænsede ressourcer og med forholdet mellem naturkræfter og menneskets påvirkning af naturen.
- arbejde med politik, økonomi og sociologi og andre samfundsfaglige områder, både systematisk og problemorienteret.
- arbejde med at lave matematiske beregninger, statistikker, hypoteser og forudsigelser, så du lærer at forholde dig korrekt og kritisk til de data, der ligger til grund for fx politiske beslutninger.
- tage på ekskursioner og studierejse til de steder, hvor beslutningerne tages, som fx Bruxelles eller New York. Også lande som fx Grønland eller Island er mulige rejsemål.
Søg studieretning Samfundsfag A Naturgeografi B
