Fransk
Når Du vælger
fransk, vil du komme til at arbejde med sproget i mange sammenhænge
- især skal du udvikle dine fransksproglige færdigheder både
mundtligt og skriftligt, for det er vigtigt at have kompetence i
mere end et fremmedsprog.
Vi arbejder med tekster af forskellige genrer og sværhedsgrad -
ofte handlingsprægede tekster som for eksempel de anerkendte
franske tegneserier samt nyere filmmanuskripter, musik og poesi,
men naturligvis også almindelig skønlitteratur.
Du får således indblik i hvordan
franskmænd lever, deres kultur og historie, som har påvirket de
fleste lande i Europa - tænk f.eks. på den franske
revolution.
Men der tales fransk i mange andre lande verden over; ca. 70
millioner mennesker har fransk som modersmål i Europa og globalt
set har i alt 110 millioner fransk som hovedsprog; så vi læser også
tekster fra fransksprogede lande, som f.eks. de gamle kolonier i
Afrika, Asien og Syd- og Nordamerika.
Hvis du vil have detaljeret information om fagets forskellige niveauer og læreplaner, kan du læse om det på Undervisningsministeriets hjemmeside
Brug evt. linket her:
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Fagenes%20sider.aspx
