Ledige stillinger
Vicerektor til Gefion Gymnasium, Københavns nye, store
gymnasium i centrum
Gefion Gymnasium søger en ny vicerektor pr. 1.3.2012, da vores
nuværende vicerektor er blevet kontorchef i
Undervisningsministeriet.
Under overskriften Videnskab - partnerskab - fællesskab arbejder
skolen med tre hoved-indsatsområder: Internationalisering,
brobygning til videregående uddannelser og det omgivende samfund og
elevdemokrati. Vicerektor indgår i implementeringen og
videreudviklingen af disse indsatsområder.
Vicerektors arbejdsområder er primært udvikling og ledelse,
herunder de administrative opgaver der er knyttet hertil,
personaleledelse og medvirken ved den strategiske udvikling af
skolen. Vicerektor er desuden stedfortræder for rektor.
Profil for den nye vicerektor ved Gefion Gymnasium:
- har erfaring med skoleudvikling fra gymnasiet
eller lignende uddannelse
- har ledelseserfaring og gerne
-uddannelse
- er pædagogisk engageret - også mht.
it-pædagogik
- engagerer sig i eleverne og personalet og
deres udvikling
- har erfaring med almindelige
gymnasie-administrative opgaver
- har flair for strategisk planlægning
- har gennemslagskraft, men er også
lyttende
- er åben og imødekommende
- er initiativrig, har overblik og er god til at
planlægge
- er fleksibel, uformel og i besiddelse af et
godt humør
- har personlig integritet
Vi tilbyder:
- En spændende, engageret og
udviklingsorienteret skole
- Et godt og dynamisk samarbejde i skolens
ledelsesteam og med skolens bestyrelse
- En positiv, kompetent og samarbejdende
medarbejdergruppe
- En mangfoldig og aktiv elevgruppe, der
sprudler af ideer
- Mulighed for selv at præge sit arbejde
Om skolen:
Gefion Gymnasium er Københavns nye gymnasium i centrum - en fusion
af Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd Gymnasium. Skolen åbnede i
2010 og har i dag knap 1000 elever og ca. 125 ansatte. Vi deler hus
med Københavns Universitet og råder over moderne undervisnings- og
it-faciliteter.
Find yderligere informationer om skolen og vores værdigrundlag på
www.gefion-gym.dk.
Yderligere oplysninger hos rektor Birgitte Vedersø, tlf. 33964141
eller bve@gefion-gym.dk
Ansøgningen sendes pr. mail til job@gefion-gym.dk med
ansøgningsfrist 19. december kl. 12:00. Der afholdes
ansættelsessamtaler d. 10. januar 2012.
