Gefion Gymnasium - Logo
  • Lectio
  • Webmail
  • Webalbum
  • Nyheder
  • Bøger
  • Links
  • Studievejledningen
  • SU
  • Hypercard
  • Om Gefion
  • Mød Gefion
  • Uddannelsen
  • Livet På Gefion
  • Samarbejde
  • Kontakt
  • Gefion i tal
  • VÆRDIGRUNDLAG
  • HISTORIE
    • Metropolitanskolens historie
    • Østre Borgerdyds historie
  • STUDIE- OG ORDENSREGLER
  • UNDERVISNINGSMILJØVURDERING
  • BESTYRELSE
  • GEFIONS REKTOR
  • LEDELSE
  • LÆRERE
  • ADMINISTRATION
  • FERIEPLAN
  • LEDIGE STILLINGER
  • RINGETIDER
  • BOGDEPOT
  • BIBLIOTEK OG STUDIECENTER
  • GEFION IN OTHER LANGUAGES
  • ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE

Metropolitanskolens historie

Skolen Grundlægges
Året er 1209. Absalon er død få år tidligere, og Danmark er katolsk. I København står Vor Frue Kirke færdig og skal være byens nye hovedkirke. Derfor anlægges ved siden af kirken en skole, der kan uddanne børn og unge til koret og andre kirkelige virkfelter. Denne skole er begyndelsen til vor dages Metropolitanskole

I de første århundrede er forholdene fattige og primitive. Eleverne skal lære latin og græsk udenad. Når de har fri, har de ret til at tigge på gader og stræder til eget underhold.Senere forbedres forholdene, idet skolen begynder at modtage gaver.

Samtidig med at skolens økonomi forbedres op gennem middelalderen, kommer der i samfundet mere fokus på skolegang og skoleforhold. Der vedtages en skolelov og undervisningen forbedres.

I 1479 etableres Københavns Universitet ved siden af Vor Frue Kirke. Universitetet får stor inflydelse på skolen, fordi elever, som vil læse videre, nu ikke længere behøver at drage udenlands.

Skolens rektor fra 1565, Oluf Thøgersen, udgiver flere bøger som idag giver indblik i elevernes hverdag. Skoledagen begynder ved 5-6 tiden om morgenen, hvor der læses latin, dialektik, rotorik, etik og en række naturfag - herunder astronomi. Hele undervisningen foregår på latin og græsk. Pause fra 10-12. Sangtime indtil klokke 13. Skoledagen slutter ved 17-tiden.

I 1728 bliver såvel skolen som Vor Frue Kirke ødelagt af brand. En ny bygning står dog klar tre år senere i 1731. Allerede 76 år efter bliver skolen ødelagt igen. Denne gang af englænderne, der fra batterier på Bellahøj bruger Vor Frue Kirkes høje spir som sigtepunkt. Natten den 5. september 1807 antænder en brandraket spiret; det vælter ned over kirkeskibet og sætter hele bygningen i brand. Skolen, som ligger få meter ved siden af, bliver også ødelagt af bombardementet

I 1816 står den nye skolebygning klar. Skolen er flyttet til Fiolstræde øst for Vor Frue Kirke. Bygningen med plads til 100 elever -eller disciple- ligger der stadig den dag i dag.

Efter århundredeskiftet var antallet af elever steget voldsomt. Skolen havde ikke længere plads til alle elever, som bestod optagelsesprøven, og foreslog derfor, at der blev bygget en 3-etagers bygning ved skindergade, hvor skolens gymnastiksal hidtil havde ligget.

Projektet blev aldrig realiseret. Istedet flyttede skolen i 1938 til de nuværende bygninger i Struenseegade 50, København N.

Gefion Gymnasium | Øster Voldgade 10 | 1350 København K | Tel: +45 33964141 | info@gefion-gym.dk