Om Gefion
- det nye gymnasium i København
| Gefion Gymnasium er placeret i Københavns hjerte.
Her vil vi skabe et studiemiljø, som samtidig er en del af byens
puls. Vi er en del af City, tæt på videregående uddannelser og mange af byens kulturtilbud. Få minutters gang fra Nørreport og Østerport stationer, over for Statens Museum for Kunst og med Kongens Have og Østre Anlæg som naboer. Derfor udnytter vi selvfølgelig vores fantastiske beliggenhed til mange ekskursioner og til et nært samarbejde med videregående uddannelses-institutioner, både de forskellige afdelinger af Københavns Universitet og andre mellemlange og lange videregående uddannelser i det centrale København. Gefion ligger i en flot nyindrettet bygning på Øster Voldgade
10. Bygningen er fra 1930'erne og har en særlig newyorkeragtig
stemning med højloftede rum og store vinduer. Bygningen rummer fem
etager med klasselokaler, elevområder, laboratorier og andre
faglokaler. |
![]() |

