Lectio
Her kan du logge på Lectio.
Retningslinjer for brug af Lectio
Lectio er vores fælles kommunikations- og informationssystem, hvor du finder en oversigt over alle lærere, dit skema, skemaændringer, lektier, beskeder, og hvor du afleverer opgaver mm.
Vi er alle afhængige af, at Lectio er overskueligt og velfungerende. Derfor har vi nogle adfærdsregler for brugen af Lectio:
- Send kun relevante beskeder og ikke unødvendig information. Vi skal alle kunne overskue at se beskeder og dokumenter igennem. Så spar på pladsen og din egen og andres tid.
- Tænk før du bruger svarfunktionen - hvem skal modtage svar? Send ikke svar til mange/alle, hvis svaret kun er relevant for få personer.
- Private beskeder og dokumenter hører ikke hjemme i Lectio. Vi accepterer kun reklameindslag, hvis de vedrører skolearrangementer. Har du mistet en genstand, må du gerne efterlyse den via en besked i Lectio.
- Brug emnelinjen informativt og præcist, så modtagerne kan se, hvad du skriver om.
- Bestræb dig på at besvare beskeder indenfor kort tid, så din modtager ikke skal vente alt for længe eller sende besked igen, måske til flere modtagere.
- Husk, at du skriver, ikke taler. Du og din modtager kan ikke se hinandens ansigtsudtryk, kropssprog etc., så overvej, hvordan din tekst kan blive opfattet.
- Send kun tekster med indhold og i en tone, som du selv ønsker at modtage.
- Log af - ellers kan andre misbruge din konto

Glædelig brug af Lectio!
